Skattesystemet i Grækenland

skattesystemet i Grækenland

Du kender det danske skattesystem, og en sammenligning mellem dette og skattesystemet i Grækenland er derfor relevant. For hvordan er det græske skattesystem?

Du bliver anset som bosiddende i Grækenland, hvis du har din primære bolig eller sædvanlige opholdssted i Grækenland eller hvis du har dit centrum for livsinteresser  i Grækenland.

Skal du udstationeres? Læs mere her

 

Mere om skattesystemet i Grækenland – for personer, der er bosiddende i landet

Som bosiddende bliver du beskattet af din globale indkomst. Den skattepligtige indkomst (løn, pensioner og overskud ved virksomhed) beskattes med mellem 9 og 44 %. De 44 % nås ved en skattepligtig indkomst, der overstiger 40.000 euro. Udover indkomstskatten skal alle personer betale et særligt solidaritetsbidrag på mellem 2,3 og 10% af deres skattepligtige indkomst, hvis den overstiger 12.000 euro. De 10 % nås, hvis den skattepligtige indkomst overstiger 220.000 euro.

Udbytter beskattes med 5 %. Renter beskattes med 15 %.

Avancer ved salg af fast ejendom beskattes med 15 %. Beskatningsgrundlaget reduceres dog jo længere tid ejendommen har været ejet. Denne avanceskat opkræves dog ikke hvis ejendommen før den 31. december 2022. Overdragelsen af en fast ejendom pålægges endvidere en overdragelsesskat på 3 % af salgsprisen.

Aktieavancer beskattes med 15 %. Børsnoterede aktier er dog som hovedregel fritaget for denne avanceskat. Til gengæld pålægges overdragelse af aktier børsnoteret i Athen en overdragelsesskat på 0,2 % af salgsprisen.

Der findes ingen formueskat.

Læs mere om skatten for pensionsmodtagere her

Ansatte betaler mellem 15,33 og 18,78% af lønnen i sociale bidrag afhængig af, om de udfører udfører kontorarbejde eller er industriarbejdere.

Arbejdsgiverens sociale bidrag udgør normalt 24,81 % af maksimalt 6.500 euro månedligt. For ansatte med tungt eller farligt arbejde er denne procent forhøjet.

Ejendomsskat betales til staten og til kommunen. Den statslige ejendomsskat (kaldet ENFIA) har afløst den tidligere såkaldte FAP. Skatten udgør fra 0,1 % til 1,0 % af ejendommens værdi udover en skattefri bundgrænse på 300.000 euro. Den kommunale ejendomsskat (såkaldte TAP) varierer mellem 0.0025 % og 0,035 % af ejendommens ansatte værdi.

Personer, der ikke er bosiddende i Grækenland

For personer, der ikke er bosiddende i Grækenland, men har indkomster eller formueværdier i Grækenland gælder følgende:

Indkomstskattesatserne er de samme for ikke bosiddende som for bosiddende.

De nævnte skatter ved salg af bygninger, som bosiddende i Grækenland pålægges, gælder også personer, der ejer fast ejendom i Grækenland, men som ikke er bosiddende i landet.

De nævnte ejendomsskatter på græske ejendomme for bosiddende gælder også for ikke bosiddende.

Lejeindtægter ved udlejning af ejendom beliggende i Grækenland er skattepligtige i landet.

Kontakt os på info@inwema.dk, hvis du har brug for hjælp.

Læs mere om beskatningen af lønmodtagere i Grækenland her